Om Alina Henriques
“Der er stor værdi i balancen mellem det udadvendte og indadvendte, det kraftfulde og det stille.”
Jeg fascineres og berøres af dynamikken mellem det vilde, udtryksfulde og det indadvendte, kraftfulde og stille.
Lyd og bevægelse har altid været omdrejningspunktet i mit liv. I mine yngre år søgte jeg det vilde og udtryksfulde, men med tiden har jeg lært værdien af balancen mellem det udadvendte og indadvendte, det kraftfulde og det stille.
Jeg fascineres og berøres af denne dynamik – i mig selv og i andre. At finde harmonien mellem bevægelse og sang, krop og ånd, er en evig rejse, der giver dybde og mening.
Gennem denne vekselvirkning påvirkes også nervesystemet – fra spænding til afspænding, fra aktivitet til ro og tilbage igen. Musik og bevægelse kan regulere, berolige og vække, skabe balance og dybere forbindelse til både os selv og verden omkring os.
Faglig baggrund & Erhvervserfaring
Jeg er uddannet bevægelsespædagog og massør fra Gotvedinstituttet samt linjefagslærer i musik og kristendomskundskab fra læreruddannelsen. Derudover er jeg kirkesanger, uddannet fra Kirkemusikskolen.
Jeg har gennemført flere længerevarende kurser, herunder et 1-årigt kursus i rytmik og bevægelse for børn med Lotte Kærså fra Det Rytmiske Musikkonservatorium samt et 8-måneders kursus som bevægelsesmentor for børn og unge, som især har fokus på nervesystemet.
Jeg arbejder til daglig deltids som musikpædagog i en musikskole, hvor jeg underviser i musik og bevægelse i daginstitutioner, laver babymusik og har SFO-kor.
Ved siden af driver jeg mit eget virke.
Åbent hjerte- ånd & kraft
Så længe jeg kan huske, har jeg haft en stor nysgerrighed på følelsen af forbundethed, som jeg ind i mellem oplever, især gennem bevægelse, lyd, meditation og energibevidsthed. En fornemmelse af at vi alle hænger sammen.


Musikudgivelser
Jeg udgiver ind i mellem musik. Jeg begår mig både som mantrakomponist og sangskriver, og bruger min kreativitet til at sætte lyd og ord, på det som rør sig i mig. Både det indadvendte og det udadvendte. Så jeg spænder bredt, hvilket også afspejler sig i min musik.
Hør og eller læs mere om Alina på Soundcloud
Hør og eller læs mere om Alina på Facebook

Book en sang
Sig det med en sang. Nogle overgange er gode at markere med sang. Jeg kommer gerne ud og synger til forskellige anledninger.